Alkoholrådgivning

 

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Kokain Misbrug

Email Udskriv

Kokain, Historie

Cocabusken (Erythroxylon coca), som kan blive et par meter høj, vokser i 500 - 1500 meters højde i Argentina,Vest-Brasilien, Bolivia, Peru og Colombia. Bladene fra kokabusken anvendes som råstof i kokain produktionen. Busken høstes for blade 3 - 4 gange om året. Bladene kan tygges med kalk, som bevirker, at bladets aktive alkaloider samt forskellige næringsstoffer udskilles. Cocabladetygning er en meget gammel skik blandt indianerbefolkningen i Andesbjergene. I kolonitiden blev tygning af cocablade yderligere udbredt. Da de spanske koloniherrer fandt ud af, at de blade, som indianerne havde brugt rituelt og som medicin, var glimrende til at tage trætheden og sulten hos de mange tvangsudskrevne arbejdere i sølvminerne og på godserne i højlandet, sørgede de for at få monopol på handelen med cocablade.

KOKAIN SOM MEDICIN
Kokain anvendes i dag kun som lokalbedøvelsesmiddel. Kokain er stærkt vanedannende.

TYGNING AF COCABLADE
Den udbredte brug af cocablade i Andesområdet (Peru, Bolivia og Columbia) betyder, at der i århundreder har været dyrket cocabuske lovligt fra Colombia til Bolivia. Det har derfor ikke været vanskeligt at udvide dyrkningen af den meget nøjsomme cocabusk, da efterspørgslen efter kokain i 1960'erne for alvor begyndte. Nyere forskning har påvist, at cocablade indeholder en række vigtige næringsstoffer og mineraler, fedt, proteiner og kulhydrater. Samtidig øger et stof i cocablade menneskets evne til at optage ilt i store højder. Der er faglig uenighed om, hvor store mængder af næringsstofferne der udskilles ved koka-blade-tygning ligesom nogle forskere ikke mener, at der er nogen helbredsmæssig risiko forbundet med lejlighedsvis tygning af kokablade. De fleste forskere er dog enige om, at et stort dagligt forbrug af cocablade er skadeligt. Kokain afhængighed vil altid forrekomme ved brug af kokain.

KOKAPASTA (BASUKO)
Kokapastaen fra den illegale kokainproduktion blandes med forskellige kemikalier til basuko, som ryges i cigaretter med tobak og marihuana. Dette misbrug har især spredt sig blandt den fattige befolkning i Latin-Amerika og har erstattet eller suppleret den traditionelle cocabladetygning med et endnu alvorligere misbrugsproblem. Ordet basuko er et ordspil på våbnet bazooka og skal illustrere rusvirkningen af stoffet, som giver en kortvarig (ca. 5 minutter), men intens rus. Stoffet går både i blodet og direkte til centralnervesystemet og ødelægger celler i hjernen. Alle de mange kemiske stoffer, som der er i dette urene og ufærdige kokainprodukt er også i stand til at skade forskellige organer. Skadevirkningerne er alvorligere ved basukorygning end ved indtagelse af ren kokain, som den fattige landarbejder ikke har råd til at købe.

KOKAIN-KLORID(KOKAIN)
Den mest almindelige form for kokain er et hvidt, lysreflekterende krystallinsk pulver (kokainklorid). Kokainklorid sniffes eller indsprøjtes.Kokain er et ilegalt narkotika som ofte medføre afhængighed af andre stoffer. Enhver besidelse af kokain er strafbar, medmindre det er i brug af en læge og efter dennes ordination. Kokain tilhører den hårde strafferamme i narkotigalovgivningen.


FREEBASE/CRACK-KOKAIN
Inhalering af kokaindampe sker ved rygning i en vandpibe og er især udbredt i USA og Vest-Europa. Kaldes også for freebasing. Traditionel freebasing er dog risikabelt, da kemikalierne, som bruges, er eksplosive. I stedet har man fundet ud af at fremstille crack. Navnet "Crack" skulle stamme fra den lyd, der fremkommer, når "Crack" ryges. Crack kaldes også for Rock (på grund af dets hårde krystalagtige og stenede form), base, freebase eller Wash. Crackrygning er en anden form for freebasing. Rygningen sker især blandt unge i USA, men bliver mere og mere udbredt blandt ældre befolkningsgrupper i USA og i Europa.

SLANG
Snow/sne (kan også være heroin), Kokain, coke, Charlie, girl, speedball (når kokain eller amfetamin er blandet med heroin), crack, rock, base, free-base, wash m.fl.

PRODUKTER FRA COCABUSKEN
Fra cocabusken fås følgende produkter:
• Cocablade.
• Kokapasta (kaldes også for basuko).
• Kokain-klorid (kokain).
• Freebase, crack/rock.

VIRKNINGEN AF KOKAIN

Kokain fremkalder en kraftig følelse af velvære (kokaineufori). Der kan opstå en nærmest ekstaselignende eufori. Virkningen af kokain er kortvarig, 30-60 minutter afhængig af indtagelsesmåden. Sanserne er skærpet, og den pågældende føler, at intellektet og den intellektuelle aktivitet er høj. Interessen for at stifte nye bekendtskaber og indlede seksuelle forhold er større end sædvanligt; men under den sprudlende aktivitet opleves misbrugeren af sine omgivelser som overfladisk, hektisk og irritabel. Evnen til at tage ansvar under indflydelse af kokain og udføre krævende arbejde svækkes, idet der optræder koncentrationsvanskeligheder og stigende uopmærksomhed. For andre kan det være svært at følge den pågældendes tankegang. Da Kokain ret hurtigt udskilles fra organismen, kan kokain-misbrugeren komme op på meget betydelige mængder kokain pr. døgn.

Den psykiske afhængighed ved jævnligt forbrug af kokain medfører, at misbrugeren oplever et voldsomt begær efter kokain. Når virkningen af kokain aftager efter sidste indtagelse, vil den pågældende føle et kraftigt ubehag med voldsomme "tømmermænd", stærk angst, og evt. forfølgelses-idéer. Der kan indtræde nedtrykthed (depression) med selvmordstanker og selvmordsforsøg. Der kan komme ufrivillige rystelser og muskelsammentrækninger, som forstærker indtrykket af høj nervøsitet.

FORLØBET VED INDTAGELSE AF KOKAIN

Når kokainen indsnuse, optages kokainen hurtigt og bliver i løbet af få sekunder ført til hjernen. Brugeren oplever en pludselig og uhyre intensiv vellystfølelse (eufori), som kulminerer inden for 5-20 minutter. Ca. 20 - 40 minutter efter daler opstemtheden og bliver afløst af en følelse af rastløshed, irritabilitet og - ved vedvarende brug - af en depression, der kan være så ubehagelig, at kokainmisbrugeren fortsætter med at indtage kokain, indtil pågældende bliver for udmattet eller løber tør for kokain.

Hvis den pågældende ikke fortsætter med at tage kokain, vil der efter yderligere 20 - 40 minutter ske en stabilisering af sindstilstanden og kokainmisbrugeren vil igen, hvis alt går vel, vende tilbage til sin "normale" tilstand men føler fortsat
stærk trang til at genoptage sit kokainmisbrug..


AFHÆNGIGHED
Meget tyder på, at kokain er det euforiserende stof, som giver den kraftigste psykiske afhængighed. En række eksperimenter med forsøgsdyr og mennesker viser, at kokain er det stof, som såvel forsøgsdyr som mennesker foretrækker, hvis de skal vælge mellem morfin, amfetamin, alkohol, nervemedicin og kokain. Forsøgsdyr (rotter og aber), som har fri adgang til kokain, foretrækker kokainen frem for at spise eller parre sig. Dyrene bliver også ved med at give sig selv kokain, til de får kramper, sulter eller tørster ihjel eller dør p.g.a. udmattelse. Disse forsøgsdyr gør alt for at skaffe sig kokain uanset, hvordan de bliver straffet.

PSYKISKE SKADER
Ved intenst misbrug af længere varighed er der risiko for kokaindelirium, hvor man får kraftige hallucinationer, ofte af uhyggelig og angstfremkaldende karakter.

Man føler sig ilde til mode, har koncentrationsvanskeligheder og møder omgivelserne med stigende mistænksomhed og irritabilitet.

Kokaindepressionen er en tilstand, hvor man føler stærk udmattelse, apati, depression og lede ved alt og alle. Risikoen for at ty til fornyet kokaintilførsel er høj, og i en del tilfælde har denne tilstand også medført selvmordsforsøg.

Jo mere langvarigt og intensivt kokainmisbruget er, desto større er risikoen for, at man kan få en kokainpsykose, hvor man er forvirret og præget af forfølgelsesforestillinger. I forbindelse med psykosen, kan der komme synsforstyrrelser, hvor alt ses ganske småt, som gennem en omvendt kikkert, samt følelsen af, at der inde under huden kravler små dyr, som man vil forsøge at kradse ud. Typisk for kokainpsykosen er også syns- og hørehallucinationer og forfølgelsesforestillinger. Kokainmisbrugeren kan i denne tilstand føle sig bedraget og svigtet af sine omgivelser, og disse vrangforestillinger kan føre til aggressive handlinger, overfald og drab.

FYSISKE SKADER
Kokainmisbrug giver en række fysiske skader og komplikationer. Det drejer sig bl.a. om skader i næsen og de øvre luftveje og irritation af hals og luftrør, som skyldes, at man sniffer kokainen. Skaderne opstår, fordi kokain har en kraftig lokalbedøvende og karsammentrækkende virkning på næsens og halsens slimhinder. Endvidere kan der blive tale om irritation af hals og spiserør, hvor stemmen kan blive hæs, fordi stemmebåndet bliver irriteret af kokainindtagelsen. Endvidere kraftig hovedpine og synsproblemer (lysoverfølsomhed og flimren for øjnene), som skyldes, at pupillerne udvider sig ved kokainindtagelse. Synsproblemerne forsvinder, hvis man ophører med kokainindtagelse.

Bevidstløshed og epileptiske anfald, som formentlig skyldes de kraftige svingninger i blodtrykket, som kokainindtagelsemedfører. Disse epileptiske anfald kan være meget vanskelige at behandle.

Hjerteflimren, som kan føre til hjertestop og dødsfald, men som i de fleste tilfælde hurtigt går over af sig selv.

Muskelsmerter og muskelkramper bl.a. i kæbe-muskulaturen.

Kokainmisbrugeren løber endvidere en betydelig risiko for underernæring, da kokain ligesom amfetamin har en appetitnedsættende virkning.

Der kan indtræde symptomer på hjertelidelse og stærk udmattelse, fordi kokain medfører søvnløshed og udmattelse.

FORGIFTNINGER OG DØDSFALD
At kokain kan give anledning til dødsfald, har man vidst siden 1891, da det første kendte kokaindødsfald indtrådte. Forskellen mellem normal misbrugsdosis og en dødelig dosis er meget lille. Den dødelige dosis for en voksen angives til at være 1,2 gram kokain, men dødsfald er dog også rapporteret ved helt ned til 25 mg kokain. Kokainens hurtige påvirkning af centralnervesystemet gør, at dødsfaldene indtræder lynhurtigt p.g.a. hjertestop, og i mange tilfælde uden at man kan nå at indsætte livsreddende behandling.

Kokain og amfetamin misbrug

For at modvirke den søvnløshed og udmattelse, som kokainmisbruget fremkalder, indtager mange kokainmisbrugere og amfetaminmisbrugere modsatvirkende stoffer, navnlig heroin, alkohol og nerveberoligende medicin. Blandingen af kokain og heroin kaldes speed-ball.

SÆRLIG RISIKO FOR GRAVIDE
Kokain misbrug indebærer en særlig høj risiko for gravide, som kan risikere spontan abort og for tidlig fødsel, med de komplikationer (lav fødselsvægt og fødselsskader m.m.), som det kan indebære. Ved kokain misbrug vil der ligeledes være en risiko for afstødning af moderkagen - en livstruende situation for både mor og barn. kokain misbrug fører til en sammentrækning af blodkarrene, er der risiko for påvirkning af moderkagen, hvilket kan forårsage undervægt hos fostret samt hjerneskade hos barnet forårsaget af iltmangel.

Børn, som har været udsat for moderens kokain misbrug i fostertilstanden, kan have skader fra lettere motoriske og indlæringsmæssige problemer til svære lammelser og rystelser.

Det stigende kokain misbrug og crackmisbrug i USA har ført til en kraftig stigning i spædbørnedødeligheden og for tidligt fødte børn medfødselsskader.


KOKAIN MISBRUGETS OMFANG

Alene i USA regner man med, at ca. 25 mio. mennesker hvert år prøver kokain, og ca. 1 mio. mennesker bruger kokain mindst én gang om ugen i USA.

UDVIKLINGEN I EUROPA
I Europa blev der i 1994 beslaglagt ca. 28 tons kokain. De største mængder smugles fra Sydamerika til Europa pr. Skib under dække af legale varetransporter. De nordiske lande anvendes ofte som transitruter for at sløre forbindelser mellem de egentlige afsendere i Syd-amerika og modtagerlandene i Europa.

Også flytrafikken bruges til smugling af kokain fra Sydamerika til Europa. Københavns Lufthavn i Kastrup anvendes således hyppigt som transit til andre byer i Europa og Mellemøsten.

Colombianere og italienere tegner sig for en stor procentdel af de sigtede, hvilket iflg. politiet bekræfter formodningerne om, at en stor del af kokaintrafikken styres i et samarbejde mellem de colombianske narko-karteller og den italienske mafia. De kriminelle narkoorganisationer søger et nyt marked i Europa, og presser priserne i bund. I Spanien regner man med, at omkring 100.000 mennesker bruger kokain.

I Danmark ses stigende tilførsler på markedet. Dette kan bl.a. aflæses af stærkt faldende priser. Tidligere kostede kokain ca. 2.000 kr. pr. gram, i 2002 er prisen nede på 500-1000 kr. pr. gram og i enkelttilfælde helt nede på 300 kr. pr. gram.

Der ses flere og flere beslaglæggelser af kokain, som er bestemt for det danske marked. Også en blanding af kokain ogheroin kaldet "speedballs", er kommet på mode i diskoteksmiljøerne.

Endvidere finder politiet ved ransagning salmiakspiritus i unormale mængder og opbevaret på unormale steder i de ransagede lejligheder. Dette kunne tyde på, at man er begyndt at fremstille stoffet "freebase/crack" - også kaldet rygekokain.

 Udgivet med tilladelse fra:
Copyright © Forlaget Grifo 2008. Alle rettigheder reserveret. Kontakt os: